Transformation

Der var engang, jeg var bange for mørket. Som barn var jeg bange for at gå alene i mørket. Da jeg blev ældre, opdagede jeg, at jeg var bange for mit eget indre mørke. Og jeg var bange for andre menneskers mørke. Jeg stræbte efter lyset og prøvede at undertrykke mørket ved at lægge låg på. Ignorere det. Overdøve det. Det virkede ikke. Mørket sivede ud … Og mørket blev et problem, fordi det ikke var belyst. I dag er jeg ikke bange for mørket mere. Heller ikke andres. Det er derfor, at jeg kan hjælpe andre mennesker med personlig transformation. Jeg bliver bare stående og tænder lyset. Når lyset bliver tændt, forsvinder mørket. Mørket transformeres til lys.

 

Foto: www.magdawasiczek.pl

 

Hvorfor transformation?

  • Hvorfor beskæftige sig med personlig udvikling, forandring, forvandling, transformation?
  • Hvorfor er det vigtigt, at vi ændrer os gennem livet?
  • Hvorfor både frygter og længes vi efter forandring?
  • Er det fordi, at vi grundlæggende er helt “forkerte”, som vi er, at der er brug for en forvandling?
  • Er det fordi, at vi troede, at vi var forkerte, hvorved udvikling reelt handler om at nå til den erkendelse, forståelse og accept, at vi altid har været helt “perfekte”, præcis som vi var og er på hvert eneste stadie på livets vej?
  • Eller handler personlig transformation i sin essens om, at vi er evigt skabende, nysgerrige og ekspanderende væsner, der er kommet her på jorden for at eksperimentere og opfinde nyt og udvikle os i en evig skabelsesproces på kontinuerligt højere og højere bevidsthedsniveauer?
  • Er mørket “forkert” og lyset “rigtigt”?
  • Skal ego’et udryddes og sjælen fylde alt?
  • Skal vi transformere alle begrænsninger eller er grænser vigtige for udfoldelsen af alt det, vi er her for?

Svarene på disse spørgsmål afhænger af vores bevidsthedsniveau (se kortet over bevidsthedsniveauer, som jeg tidligere har skrevet om HER og HER).

De indre dysfunktionelle relationsmønstre

I min optik handler livet i sin essens om evig forandring. Som sjæle fødes vi i en menneskekrop for at eksperimentere og både for at lære noget af andre, der er gået før os (livslektier), og for at lære noget fra os til andre, som kommer efter (livsformål). Vi har mulighed for at være som opdagelses-rejsende og leve livet som et eventyr, hvor vi kontinuerligt åbner nye portaler ind til nye virkelighedsoplevelser. Hvorfor skulle vi gøre det? Fordi det er derfor, at vi er her. For at fjerne de nødvendige begrænsninger inden i os selv, så vi kan fjerne begrænsninger i den ydre verden og leve sammen i ærlig, kærlig og ligeværdig samskabelse.

  • Hvorfor er det så svært at være menneske?
  • Hvorfor er verden “af lave”?
  • Hvorfor er der krig, forurening, sult, fattigdom og ødelæggelse?

Fordi menneskeheden generelt og kollektivt ikke befinder sig på et særlig højt bevidsthedsniveau endnu. Ønsker vi at ændre det? Jeg gør! Jeg ønsker at skabe en verden med fred. En verden med ligeværdighed, trivsel og velstand for alle. Jeg ved, at vi skaber det hele indefra-og-ud. Jeg synes, at det er på tide, at vi er flere, der arbejder med den bevidsthed i en ligeværdig fællesskabsånd, fordi ingen af os kan gøre det alene. Vi har brug for hinanden. Udfordringen er, at det ikke er nemt at “holde tungen lige i munden” i transformationsprocesser og dermed reelt forblive i ærlig, kærlig og ligeværdig samskabelse. Vi bærer nemlig alle sammen på mere eller mindre dysfunktionelle relationsmønstre, som gør det svært at navigere og holde kursen.

Vi bliver i stigende grad i disse år opmærksomme på dysfunktionaliteterne kollektivt. De blæses op og ud i hovederne på os på mange forskellige måder. Et rigtig godt eksempel er den nuværende amerikanske præsident Donald Trump. Alt hvad du reagerer på i forbindelse med ham er udtryk for dysfunktionelle mønstre, som også du er bærer af. Når du ser det og reagerer på det, er det fordi, det spejler noget i dit indre. Når vi først forstår, at virkeligheden er et hologram, dvs. spejler dig tilbage til dig, forstår vi for alvor, hvorfor personlig transformation er nødvendig.

Sommerfuglens transformation

Ofte bruges sommerfuglen som metafor for den personlige transformation, fordi alle sommerfugle har en livscyklus med fuldstændig forvandling og transformation fra æg, larve, puppe til imago. Man kan se udviklingen som en transformationsudvikling på linje med den mulige bevidsthedsudvikling hos et menneske. Det interessante er, at i forvandlingen fra puppe til imago – lige når den voksne sommerfugl kommer ud af puppen – kan den ikke flyve. Den skal først folde sine vinger ud. Dette sker ved at sommerfuglen pumper blod ud i de fine ribber i vingerne og derefter lader vingerne tørre. Mens dette sker, er sommerfuglen meget udsat for rovdyr.

På samme måde er mennesker særligt udsat i hele bevidsthedsprocessen fra “opvågning” til “oplysning”. Vi skal passe på os selv. Derfor er grænser vigtige. Det er ikke alt, der skal transformeres. Ikke alle begrænsninger, der skal nedbrydes. Der er en kerne – en indre sandhed – som skal bevares og værnes om. Du kender sandheden på følelsen. Du kan mærke, om noget er sandt for dig. Er du i tvivl, skal du aldrig gøre det, du overvejer.

Bevidsthed er en forudsætning for transformation

Det meste af marts måned 2019 har været “bagvendt” med planeten Merkur i retrograd. Måske er gamle oplevelser dukket op for dig i denne måned, så du fik muligheden for at forholde dig til dine livslektier på en ny måde? Finde nye måder at være i livet og i din virksomhed på? Retrograd-perioder medfører altid store muligheder for transformation. I min onlinegruppe “Businessportalen” er temaet i april RELATIONER, fordi det er min allerstørste livslektie og derfor også relevant for alle dem, der søger min vejledning. Temaet har været stort for mig i marts måned med afslutning af en cyklus, der startede helt tilbage i 2006, en fra 2012 og en fra 2017.

Jeg har efterhånden erfaret, at jeg – som sensitiv sjæl – er lidt foran, mærker og afsøger det nye for at bringe lys på det og levere informationer til dem, der søger dem. I april måned handler Businessportalen om integration af temaer om ANSVAR & LEDERSKAB, PENGE og DE USYNLIGE ÅRSAGER BAG SUCCES og healing af de dysfunktionelle RELATIONER – dvs. mønstrene inden i (“offer”-, “redder”- og “krænker”-rollerne) – som står i vejen for succes med dit 360 graders lederskab. Alle temaer er tilgængelige for medlemmer i Businessportalen i april 2019, så nu er det allerbedste tidspunkt at blive medlem! Hvis du altså er klar til at gøre det, du kom for og ønsker min vejledning til en overkommelig pris.

Du kan læse mere og komme med i Businessportalen HER.

Det bliver en lidt anderledes introvert proces for alle medlemmer i Businessportalen i april måned end det er normalt, da jeg udelukkende leverer temaet og refleksionsspørgsmål til en halv times privat session med alle medlemmer i maj (som del af medlemsskabet, dvs. super meget ekstra værdi i portalen i april måned!), hvorefter jeg trækker stikket og begiver mig på eventyr til både jordens hjertechakra i Avalon og senere på spa- og ørkensafari i Dubai. Læs mere i mit seneste nyhedsbrev HER. Jeg skal afsted for at transformere de begrænsninger i mig, der skal transformeres, så jeg kan folde mine vinger ud med et internationalt projekt, jeg har drømt om i årevis.

Hvis du kan mærke, at du er klar til at gøre det, du kom for, elsker, er vildt god til, som verden har brug for og som du bliver godt betalt for i din virksomhed (dit 360 graders lederskab), vil jeg anbefale dig at gå ombord i mini-kurset GUIDE TIL DIT UNIKKE 360° LEDERSKAB, som du modtager gratis ved tilmelding til mit nyhedsbrev. Find nyhedsbrevet HER.

Kærlig hilsen Sophia Carolina

#noterframinsjæl

Udgivet i 360° lederskab, begrænsende overbevisninger, Dysfunktionelle relationer, Ego, Eventyr, Fred, Frihed, indre begrænsninger, Livsformål, Livslektier, Livsmission, Personlig transformation, personligt lederskab, Relationer, Transformation, Uncategorised og tagget .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *