Hvordan rammer du den “spot on” i din virksomhed?

Hvordan får du “det hele” til at hænge sammen, så du skaber en virksomhed, hvor du laver det, du elsker og som du er vildt god til, noget som verden har brug for og som du bliver betalt godt for? Det handler om at ramme “the sweet spot”, hvor både din mission, din passion, din profession og din vision smelter sammen og skaber dit unikke 360° lederskab.

 

Din mission – årsagen til at du er her

Der er en grund til, at du er her på jorden netop nu. Din sjæl er kommet med en helt klar målsætning. Der er noget, du skal lære og noget, du skal udrette. Du har både formål og lektier. Tilsammen giver de din livsmission. Overskriften for din livsmission kan læses ud af din fødselsdato med numerologiens visdom. Det fortæller jeg meget mere om i min lydbog, som du kan købe lige her.

Din passion – din indre ild og flow-starter

Din passion er det, der tænder din indre ild. Passionen får dig til at glemme tid og sted. Passionen starter dit flow og din evne til at manifestere alt det, du har brug for og ønsker. Hvad er du passioneret omkring? Er du bevidst om det?

Din profession – den røde tråd i dit liv og din karriere

Hvilken uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund har du? Hvad er den røde tråd gennem dit arbejdsliv? Kan du se, hvordan din unikke pakke af talenter, kompetencer og erfaring skaber noget helt unikt, kun du kan levere til dem, der har brug for det?

Din vision – den forandring du ønsker at skabe

Hvilken forandring ønsker du at skabe i verden? Hvilket et af de 17 FN-verdensmål, ligger dig mest på sinde? Det giver dig et fingerpeg om dit optimale fokus for din virksomhed … men det skal selvfølgelig fortolkes i en bred ramme og fra både et helikopter-perspektiv og “helt-nede-på-jorden”.

Er du i “the sweet spot” – 360° lederskab?

Hvad tænker du, når du læser denne post? Er du i “the sweet spot” med din virksomhed eller skal der ske en justering i virksomhedsgrundlaget, produkterne, ydelserne eller strategien  i 2019? Hvor har du tvivl og spørgsmålstegn – i din mission, passion, profession eller vision? Laver du det, du elsker i din virksomhed? Laver du det, du er vildt godt til? Har verden brug for det? Bliver du godt betalt for det? Skriv meget gerne til mig her på bloggen. Jeg ville elske at høre dit perspektiv og svarer personligt alle, der skriver til mig.

Jeg blogger om din mission, passion, profession og vision, og hvordan du kan tage 360° lederskab i dit liv og i din virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende eller direktør. Del gerne bloggen i dit netværk, hvis du tænker, at den kan inspirere.

Nyt online netværk til dig i 2019: Businessportalen

Den 27. december 2018 åbner jeg for dørene til det nye online netværk Businessportalen – til sjælen, egoet og lederskabet. Her deler jeg hver måned et tema, der handler om 360° lederskab og månedens energi og en oversigt over alle dagsenergierne til brug for din strategiske planlægning i virksomheden. Herudover er jeg klar til at svare på dine spørgsmål hver mandag i en live Q&A for alle netværkets medlemmer og jeg stiller en lukket facebook-gruppe til rådighed for netværkssparring.

Skal du med? Skriv dig op til mit nyhedsbrev her på siden og få invitationen direkte i din indbakke.

Kærlig hilsen Sophia Carolina

#noterframinsjæl

Udgivet i 360° lederskab, FN's 17 verdensmål, Karriere, Livsmission, Mission, Numerologi, Passion, Profession, Spiritualitet, succes, virksomhedsledelse, Vision.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *