De usynlige årsager bag succes

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor tingene er, som de er, i dit liv? Måske har du forsøgt at ændre noget uden held? Måske kender du til forandringsledelse og transformationsprincipper, men sidder alligevel fast i nogle mønstre, som du er rigtig grundigt træt af.

Når mennesker henvender sig til mig, har de typisk prøvet næsten alt andet, men intet har virket. De er derfor ofte meget utilfredse og frustrerede over deres situation. “Fiasko” handler altid om, at man er fanget i et knaphedsparadigme og er faret vild i “fejlkoder”, mens “succes” smager af overskud, overflod og en fornemmelse af at være på rette vej. Problemet er, at det ikke virker at være utilfreds og frustreret ift. at ændre noget til det bedre.

En af de klienter, jeg har i et 9 måneders forløb i øjeblikket, sagde i dag til mig, at hun har lyttet til et webinar, jeg lavede i 2016 om de usynlige årsager bag succes, hver dag de sidste 10 dage! Hun er meget begejstret for mit online foredrag om åndelig bevidsthed, og jeg blev dybt imponeret over hendes ihærdighed og inderlige ønske om transformation. At lytte til dette webinar 10 dage i træk er ikke en del af mit forløb, men min klient har fanget en super vigtig pointe: Hun er ved at “re-programmere” sig selv, og succesfuld positiv re-programmering sker bl.a. gennem gentagelser af noget, der opløfter, beriger og udvider sanserne.

Det fik mig til at tænke, at jeg vil dele mit webinar med dig, kære læser, for måske er der også nogle guldkorn i min gennemgang af de usynlige årsager bag succes, som falder på et goldt sted hos dig? Hvis du f.eks. er fanget i en situation, hvor du oplever knappe ressourcer og ikke aner, hvordan du kommer ud af den situation. Der er hjælp at hente. Bliv inspireret HER.

Kærlig hilsen Sophia Carolina

#noterframinsjæl

Udgivet i begrænsende overbevisninger, de usynlige årsager bag succes, de usynlige love bag succes, det personlige lederskab, fejlkoder, Personlig transformation, personligt lederskab, Spiritualitet, spirituelle love, universelle love.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *