Du er ...

... en skattekiste af ideer, værdier, visioner, drømme, talenter og gaver til verden. Måske ved du det, måske gør du ikke. Endnu. Du har ikke helt det klarsyn, du kunne ønske dig lige nu.

Du er kommet langt ...

Du har kæmpet hårdt og er kommet langt. Men ikke langt nok. Endnu. Der er så meget, du drømmer om at udrette, men det er som om, at der er et usynligt bur omkring dig, der forhindrer dig i den fulde udfoldelse af dit potentiale i din virksomhed. Enten begrænser du dig selv eller også lader du dig begrænse af andre.

Du er intuitiv og fintfølende. Du ved, hvordan andre har det, lige så snart de træder ind ad døren. Som barn lærte du at aflæse de voksne og tilpasse dig, og det er et talent, du anvender i dag til at sno dig i udfordrende situationer. Men det er også drænende til tider. Og nogle gange tager du dig selv i at være mere optaget af, hvad andre tænker og mener, end hvad du selv mærker og ved.

Du er nysgerrig og har på fornemmelsen, at der er mere at komme efter i livet. At det er muligt - også for dig - at gøre en kæmpe forskel i verden til gavn for mange mennesker. Du har en drøm om noget større. Måske har du ikke sagt den højt til nogen endnu. Men den banker på. Og tiden er inde til at handle på den.

... der er mere at komme efter ...

Du ved godt, at du selv er ansvarlig for at skabe dit eget liv og din virksomhed i overensstemmelse med dine ønsker, men alligevel er det som om, at der er noget, du ikke er herre over. Du har fornemmelsen af, at der er en større mening, end du udlever lige nu. At du har en vigtig brik at lægge i det store puslespil. Du har måske ikke helt styr på, hvem/hvad du egentlig er og hvorfor du er her. I det store perspektiv. Men du er ivrig efter at undersøge det nærmere.

Måske har du allerede undersøgt det i årevis, men du har endnu ikke fundet tilfredsstillende svar på dine spørgsmål. Eller også har du ikke fået skabt det fundament, hvorfra du skal dele dit bidrag til verden. Eller du har brug for vejledning og støtte i en periode til at komme helt ud over affyringsrampen, så du kan skabe den nødvendige transformation i dit arbejdsliv, for det er det, du vil.

Målet er, at din virksomhed skal støtte din livsmission, så du kan få gjort det, du kom for i dit erhvervsmæssige virke til gavn og glæde ikke bare for dig selv, men for helheden.