Fuglen der fløj ud og fik jordforbindelse

“Jeg ved, hvorfor fuglen i buret synger”, skrev Maya Angelou i biografien fra 1969. Fuglen i buret synger om frihed, fordi det er det, den længes efter!

Fuglen er fløjet … Værk af Lise Meijer, www.lisemeijer.com

Jeg kender godt længslen efter frihed. Mit bur var usynligt for både andre og mig selv i mange, mange år. Men ikke desto mindre reelt. Det er tydeligt at se herfra, hvor jeg står nu.

På et tidspunkt opdagede jeg buret, men kunne ikke komme ud af det. I al den tid, jeg var buret inde og bevidst om buret, var frihed min vigtigste prioritet. Igen og igen dukkede frihed op som det allervigtigste ord, når jeg gik gennem min bevidste prioriteringsproces. Den proces, som jeg også guider mine klienter igennem, før de bliver i stand til at skabe deres eget personlige unikke MY HAPPY MAP (en illustration i ord og billeder af dit personlige “søkort”, som en kaptajn på eget skib altid har brug for – tjek min nye online master class om egoets lederskab, når den er tilgængelig i 2019 – tilmeld dig nyhedsbrevet, hvis du vil have direkte besked, når det er i shoppen).

Friheden var det vigtigste …

Det vigtigste var friheden. Frihed i betydningen at “slippe fri”, “bryde ud”, fjerne alle de bånd, der bandt mig. Det var længslen efter friheden, der fik mig til at sige mit job op og starte som selvstændig. Det er friheden i forholdet med min kæreste og mand, der er årsag til, at vi stadig er sammen efter 26 år. Det er længslen efter frihed, der fik mig til at blive ved med at lede efter noget, der kunne virke, i forhold til at slippe ud af mit usynlige bur… Og endelig faldt jeg over den numerologiske visdom, som var præcis det, der skulle til for mig. Det var ikke et quick-fix. Det tog mange år, før jeg erkendte, at jeg faktisk bare kunne flyve ud af buret, fordi det reelt ikke var der længere … Jeg skulle lige aflære så meget først …

En dag skete det. Ud af buret fløj jeg … Op i luften svævede jeg … Og så fik jeg øje på jorden. Jeg besluttede mig for at lande og mærke jorden under mine fødder. Jeg gik under jorden. Og jeg gik på jorden. Jeg mærkede jorden. Jeg var ikke af jorden, det var tydeligt. Jeg er ikke kommet af jorden. Men jeg landede på jorden. Jeg havde friheden til at flyve, og jeg valgte at lande på jorden.

… og så dansede værdigheden ind i mit univers

Kort efter skete der så det, at ordet “frihed” blev erstattet af “værdighed”. Lige pludselig. Fra den ene dag til den anden vågnede jeg op og mærkede, at inde i mig dansede værdigheden både vild og utæmmet rytmedans, graciøs ballet og sensuel tango. Værdigheden fejede ordet “frihed” af banen med en kraft, der næsten tog pusten fra mig.

For det er dét, der er mit kald: VÆR-DIG-HED. At insistere på at være mig og at insistere på, at du er dig. Fjerne alle lag. Komme ind til kernen. Det er det, der er mit arbejde. Jeg er sådan én, der vejleder andre mennesker til at være sig selv og finde deres egen livsrytme og melodi og blive kaptajn på eget skib. Og jeg er god til det, for alle dem, der ikke er sig selv, er altid buret inde i et fængsel af “burde-skulle-måtte” og ikke fuldt og helt i stand til at påtage sig deres lederskab. Jeg kan se og mærke det, fordi jeg kender det. Og jeg kan også hjælpe med at åbne buret … Og også helt fjerne det, hvis det er et behov. Det er jo i bund og grund ikke nødvendigt. Når først lågen er åben, kan man jo flyve ud, og man behøver ikke vende tilbage …

Det var Tanja Fievé Eskesen, der plantede spiren til ordet “værdighed” i mig med ordene i “Kællingens Bog”. Bogen er skrevet fra det urkvindelige felt i Tanja til det urkvindelige felt i læseren. “Som en kilde, der springer fra et sted dybt i jorden og på sit løb gennem lagene vækker og bevidstgør Sjælen på sin vej. Ordene flyder fra et dybt sted i Kællingens Indre Rige for at minde mig – og dig – om, at det er tid til at rejse sig op og med værdighed stå centreret i Kællingens utæmmede Kraft.”

“Sandhedsværdien af det, du oplever, kan aldrig diskuteres – det oplevede er altid sandt. Brugsværdien kan derimod diskuteres, og hvordan du omsætter det i verden, kan diskuteres.”

“Det tog nogle år at lære “at holde rummet” for mig selv. Ikke fordi det kræver nogen særlig teknik, men mere fordi det krævede, at jeg turde stole på mine egne oplevelser og sansninger og havde indset vigtigheden af at gøre det for mig selv … At holde rummet for mig selv giver mig muligheden for hver dag at komme til stede med min vær-mig-hed. Det er ud af det felt, min kvindelige urkraft springer”. 

Tak kære Tanja for dit store bidrag med “Kællingens Bog”, som jeg anbefaler alle at læse.

Forskellen på frihed og værdighed?

Værdighed er i min optik den ultimative frihed. Men sådan behøver det selvfølgelig ikke at være … Det kommer an på, hvad vi lægger i ordene. Kan man forestille sig frihed uden værdighed? Kan værdighed optræde uden frihed? Det skriver jeg mere om i næste uge på bloggen …

Kærlig hilsen Sophia Carolina

#noterframinsjæl

Posted in Frihed, My Happy Map, Vær-dig-hed.

One Comment

  1. Pingback: VÆR•DIG•HED – Sophia Carolina

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *